TUNAP og Würth

TUNAP og Würth slår kræfterne sammen i Danmark

Forhandlingen af TUNAP-produkter overgår til Würth Danmark

TUNAP- og Würth-gruppen har i mange år haft et tæt samarbejde om udvikling af kemiprodukter til bl.a. automarkedet. Samarbejdet har været så velfungerende, at Würth-gruppen over årene er blevet en del af ejerskabet af TUNAP-gruppen. Nu udvider vi samarbejdet yderligere med det mål at blive en endnu stærkere samarbejdspartner for din virksomhed.

Det udvidede samarbejde betyder, at al forhandling af TUNAP-produkter til det danske marked fra den 1. april 2024 vil ske gennem Würth Danmark. Da din virksomhed i dag køber vores produkter direkte fra os, vil vi derfor med denne henvendelse orientere dig om, at I inden længe vil blive kontaktet af Würth Danmark med henblik på en drøftelse af, hvordan vi bedst sikrer et godt samarbejde i fremtiden. Hvis du får brug for at bestille vores produkter inden da, kan de bestilles på wuerth.dk. For at kunne bestille, vil du først skulle oprette dig som kunde hos Würth.

Du er også velkommen til at kontakte deres kundecenter på telefonnummer

+45 79 32 31 70 eller ordre@wuerth.dk.

Vi fortsætter med at skabe merværdi for din virksomhed

Selvom Würth Danmark overtager salget af vores produkter, betyder det bestemt ikke farvel til TUNAP Danmark. I fremtiden vil vi fokusere på at levere serviceydelser, der fortsat sikrer, at din virksomhed opnår størst mulig værdi ved at bruge vores produkter.

Hvis din virksomhed får brug for specialistviden om, hvordan produkterne skal anvendes i praksis, eller ønsker træning i at skabe mersalg af de serviceydelser, som produkterne giver jer mulighed for at tilbyde jeres kunder, vil det derfor i mange tilfælde fortsat være os, I møder.

I TUNAP Danmark og Würth Danmark er vi overbeviste om, at vi ved at løfte de opgaver, hvor vi hver især har vores største styrker og kompetencer, i fællesskab kan skabe nye muligheder, som skaber værdi for din virksomhed. Vi glæder os derfor til en dialog med jer om, hvordan vi helt konkret kan gøre det for jer.

Hvis du har spørgsmål til, hvad det nye samarbejde kommer til at betyde for din virksomhed, er du meget velkommen til at kontakte os.

Morten Riis Baden

Country Manager, TUNAP Danmark
Tel: +45 5458 1003
morten.riis@tunap.com

Søren Graabach

Markedschef, Auto, Cargo og Værkstedsudstyr, Würth Danmark
Tel: +45 2544 4312
soeren.graabach@wuerth.dk